At væ¦re fadder

Ved dåben får et barn mellem tre og fem faddere. Såfremt en af fadderne bærer barnet ved dåben, kaldes han eller hun gudfar/gudmor.

Ved dåben lægger fadderne hænderne på barnets hoved, mens alle beder Fadervor.

Desuden kan en af fadderne (efter aftale med forældrene) læse den afsluttende bøn:

Vor Gud og Far! Tak for den gave, det er for os at være forældre og faddere til det barn/de børn, der lige er blevet døbt. Vi tænker på det under, vi ser i barnet; på den glæde, det giver os; og på de ønsker vi har for dets liv og lykke. Vi ved ikke, hvad livet vil rumme for barnet; og hvilke veje, det skal gå. Men du deler vores glæde og bærer vores bekymring. Vort barn er dit. Det gør os trygge. Vi beder dig: Hjælp os i det ansvar, der nu er vores. At vi må blive gode forældre og faddere. Så vi må hjælpe barnet til tillidsfuldt at tro på dig og leve i din kærlighed. Amen.

Fadderne har et særligt ansvar for - og forhåbentlig glæde ved - at hjælpe forældrene med at give barnet en kristen opdragelse. Det kan gøres på mange måder: ved at tage barnet med til gudstjeneste, skrive til det på dåbsdagen, fortælle bibelhistorie osv.

At være fadder er også på en særlig måde at være dåbsvidne. Når barnet vokser op, skal forældre og faddere fortælle barnet om det, de var vidner til, da det blev døbt. Man kan tale med barnet om, hvad der skete, da det blev døbt; man kan gå hen i kirken og se døbefonten og måske tænde lys; man kan se billeder fra dåben eller læse i den bibel, barnet fik til dåben.

For at være fadder skal man være døbt med den kristne dåb.

I forbindelse med dåb af konfirmander, andre unge og voksne, tales der ikke om faddere, men om dåbsvidner.

Â



Â

 

Hvad sker der ...

17. december kl. 16.30
Tirsdag 19. december kl. 17.00
Søndag 24. december
mere

Billedalbum

Luther 2017