Kirkens historie

Prædikestolen
Kirken fik sin prægtige prædikestol i 1607. Den stammer fra billedskæreren Hans Dreyers værksted ved Haderslev slot. Han har leveret kirkeinventar til en række kirker på østkysten. Sdr. Bjert kirkes prædikestol er det tidligst daterede værk fra hans hånd og er i ren renæssancestil. Figurerne på prædikestolen er Kristus og de fire evangelister. Under Kristusfiguren står årstallet 1607 og nogle initialer, hvis betydning er ukendt.
Der er også et våbenskjold, som kan ligne en hval, der sprøjter vand. Men på lydhimlen over prædikestolen findes det samme tegn, og her er det tydeligt, at det ikke er en hval, men et kæbeben med tænder, og så kan det være symbol på døden, mens ”sprøjtet” snarere er et kornaks, som symbol på livet. På lydhimlen ses også Christian d.7.s initialer, antagelig fordi lydhimlen er blevet malet op i 1757 ligesom døbefonten.


Kirken (åben hver dag 8-18)
Sdr. Bjert kirke er bygget sidst i 1100 tallet som afløser for en ældre trækirke, som der er fundet spor af under midtergangens klinker. Kirken er bygget af kløvede kampesten og har oprindelig ikke haft tårn og tilbygninger. Kirken er tækket med et blytag, som er fornyet flere gange, sidst i år 2000 efter den store orkan. Efter svenskernes hærgen i Trediveårskrigen og Svenskekrigene, der sluttede 1660, måtte blytækkeren arbejde på taget i seks uger på at reparere taget, idet soldaterne havde stjålet blyet til kugler.


Tårnet
Tårnet er bygget 1450-1500 og er af den Tørninglenske type med de fire hvide gavlspidser. Det viser, at Sdr. Bjert har hørt til Sønderjylland, og det var også først efter 1864, da Sdr. Bjert som et af ”de otte sogne” forblev i Danmark, at sognet vendte sig mod Kolding. Tårnet er bygget af munkesten og tækket med skifer. På murankrene over sydvinduet ses årstallet 1862. Det år blev syd- og vestsiden skalmuret. Vestindgangen blev åbnet i 1856. Før den tid gik man ind gennem våbenhuset mod syd og den gamle mandedør.
Tårnurene er fra 1898 (syduret) og 1946.
Tårnet rummer tre klokker, en lille fra 1784 og to større fra 1842. Ved gudstjenester ringes der med de to store, og ved særlige lejligheder med alle tre.
I forbindelse med dødsfald i sognet ringes der med klokkerne en halv time kl. 10 næste dag.


Koret
Kirkens kor er nok den ældste del af kirken, men er ombygget mange gange. Oprindelig har loftet haft fladt træloft ligesom skibet, men omkring 1400 blev der indbygget nogle meget fine hvælv, og ved den lejlighed kom de to ansigter, som sidder i foden af hvælvet mod syd og nord. Ved den lejlighed blev de gamle små nordvinduer muret til, men man kan se spor af dem på loftet over sakristiet.
I 1881 var apsis så medtaget, at den blev brudt ned og muret op igen i fine tilhuggede granitkvadre. På udvendige nordside af apsis kan man læse årstallet 1881 og bogstaverne NUI og MPK. Det er navnene på kirkeværgen Niels Uldall Juhl og mureren Mads Peter Kehlet, der murede apsis op og siden hen med sine 106 år blev sognets ældste. Før 1881 var apsis hvidkalket som den øvrige kirke, men ved genopbygningen forsvandt et vindue mod syd samt årstallet for en tidligere restaurering 1784. Til gengæld fik kirken sit oprindelige østvindue tilbage.



Præsteværelset
Sakristiet er bygget til o. 1450 af munkesten. Det er ikke kalket som den øvrige kirke.

 



Gamle våbenhus
Kirkens første våbenhus blev også bygget omkr. 1450 ud for mændenes indgang på sydsiden af kirken. Fra 1652-1766 blev rummet brugt som sognets første skole, og da blev der indbygget et ildsted i det sydvestlige hjørne, og spor af skorstenen kan stadig ses på loftet. Portens hængsler bærer årstallet 1767. Senere blev rummet brugt som redskabsrum og brændselsrum, og fra 1965-1983 var det sognets ligkapel. Nu er rummet indrettet som en kirkecafé, hvor kirkegængerne drikker kaffe efter gudstjenesten hver anden søndag, og minikonfirmanderne modtager undervisning her.


Kirkerummet
Sdr. Bjert kirke er stor af en landsbykirke at være. Den kan i bænkene rumme 375 mennesker. Kirkerummet er lyst og venligt. Men det bærer naturligvis også præg af århundredernes forskellige smag og ændringer.
Sidst i 1700 tallet gennemgik kirken en radikal ændring. I sydvæggen blev der brudt hul til de store vinduer, der lader lyset strømme ind. Det malede træloft blev erstattet af det nuværende overpudsede loft med stjernerne. Det gamle loft var ifølge maleren Abildgaard prydet med tre ”Deviser”, d.v.s. billeder af skabelsen, korsfæstelsen og dommedag, ”hvor en Engel udbreder en Seddel med Paaskrift : ”O Ewig, Ewig ist zu lang, hier gilt fürwahr kein Scherzen”. Ved samme lejlighed forsvandt vel også et stort billede af Dommedag, der var malet på kirkens væg, og som Abildgaard mener er opsat i 1676. På billedet så man ”Mennisker med Kort, Penge etc., over dem en Engel, som synes at udraabe: Vee, Vee, Vee med dansk og hebraisk Skrift.” Pulpitur, skriftestol og andre stole blev på dette tidspunkt også forsynet med en mængde skriftsteder, og loftet blev malet.
Men alt det forsvandt, da smagen ændrede sig, og det hele blev mere lyst og hvidt – og måske lidt for pænt.


Krucifikset
Det store krucifiks på sydvæggen er kirkens ældste inventar. Det er stammer fra midten af 1200 tallet og har oprindelig hængt over korbuen. Selve korset er udskiftet i 1941. I det udhulede bryst blev der sidst i 1800-tallet fundet rester af en relikvie. De er nu på Nationalmuseet. 


Lysekronerne
Kirken har førhen været oplyst af stearinlys, og den lille krone nærmest prædikestolen er fra 1700- tallet og hang oprindelig i koret. De tre store lysekroner er skænket til kirken i 1919, da kirken fik indlagt elektrisk lys.

 


Bænkene
Kirkebænkene er fra 1880’erne og malet sidst i 1987. De gamle stolestader, som de afløste, var lukkede og forsynede med numre, idet hver husstand havde sin faste plads. Oppe på søndre balkon kan man endnu se en låge med nr. 17 malet på.


 

Døbefonten
Den er skåret ud i træ med ranker og ansigter. Det ældste årstal på den er 1706, og vi har hidtil troet, at det var dens alder. Men det er blevet påvist, at den minder om fonten i Nr. Aaby fra 1656 og detaljer på et epitafium i Sct. Nicolai kirke i Kolding fra samme tid, skåret af en Hans Nielsen fra Middelfart. Fontehimlen har oprindelig hængt meget lavere og kunne sænkes ned over fonten som et låg. Fonten er syvkantet og himlen 14-kantet, og kanten er malet med blå og røde bølgelinier for at symbolisere, at Kristi døber både med vand og ild = Helligånd.
Inde i fonten er der tre dåbsfade, en malmgryde fra ca. 1400 med støbt lyseholder, en kobberkedel af senere dato og et sølvfad skænket i 1965 af en kreds af menigheden samt betalt med overskuddet fra den da opløste hesteforsikringskasse.


Kalkmaleriet
Lige ved siden af døbefonten er kirkens eneste kalkmaleri, en fremstilling af Jesu bøn i Getsemane have. Det er ikke ret godt bevaret. Men det har sikkert været et led i en længere række billeder.

 


Ansigterne
Under buerne i koret er der to ansigter indmuret. Mod syd er det Moses, her som andre steder fremstillet med horn. Det skyldes en misforståelse af 2. Mos. 34,35, idet den latinske bibeloversættelse benævner stråleglansen fra Moses’ ansigt med ordet cornum, som også betyder horn. På nordsiden ses Kristus med en løftet velsignende hånd. De to ansigter symboliserer loven og evangeliet, de to pagter, som Skriften består af. Det er på dem, at kirkens bue hviler. I en beskrivelse af kirken fra omkr. 1915 står der, at ”Hovederne er af rødbrændt Ler – rimeligvis i ét Stykke, og at de have været raat malede med røde, brune og graa Farver…”


Viekorset
På nordsiden af koret er et cirkelrundt kalkmalet kors. Man mener, at det er tegn på indvielsen af koret, muligvis efter at hvælvingerne var bygget ind.


Altertavlen
Kirkens altertavle er fra 1624 og også skåret af Hans Dreyer, kort før Wallensteins tropper lagde Haderslev slot i ruiner og fordrev Hans Dreyer. I 1915 blev altertavlen ført tilbage til de oprindelige stærke, glade farver.
Billedet af den korsfæstede Kristus med Maria og Johannes er malet i 1917 af Niels Skovgaard (1858-1938). I sidefelterne står indstiftelsesordene og foroven Joh. 3, 16 og i det lille felt forneden 1. Joh. 4, 11. I dette felt stod indtil først i 1980’erne ordene fra 1. Kor. 11,27: ”Hvo, som spiser og dricker Herrens legeme og blod uværdeligen, han dricker sig Dommen til”. De ord svarede til det forrige billede, en kopi af Leonardo da Vincis nadverbillede fra Milano. Men præsten og menighedsrådet syntes, at ordene fra 1. Joh. 4, 11: ”Når Gud således elskede os, er vi skyldige at elske hverandre” passede bedre til det nuværende korsfæstelsesbillede og fik det malet om.
Altertavlen er lavet til at rumme fem billeder. Hvordan de oprindelige billeder har set ud, vides ikke. Men i 1857 malede maler Aagaard fra Kolding fire billeder til tavlen, i midten nadverscenen, og i sidefløjene apostlene Peter og Paulus, og i det lille felt foroven korsfæstelsen. Det vides ikke, hvad der var i det nederste billede. Disse billeder forsvandt ved restaureringen 1914-17.
Bag altertavlen står tavlerne til ”børnealtertavlen”, fem billeder, malet af en 6. klasse i 1983 til brug ved børne- og familiegudstjenester. De kan sættes ind i rammen og forestiller jul, påske og pinse. Farverne er glade og passer fint til den gamle tavles klare farver. Treheden i julestjernen, påskesolen og Helligåndsluerne viser en fin forståelse for det lys, Gud har bragt ind i verden.


Kistesiden
Over døren til præsteværelset hænger et gråmalet stykke, som er forsiden af en gammel klædeskiste, der er blevet bevaret på grund af de bibelske motiver. Den øverste trekant og sidefløjene er sat på af pastor Krahe(1699-1752) , der ønskede at lave et epitafium over sig selv. Det bar oprindeligt ordene fra Joh. 14, 19 ”Jeg lever og I skal leve”. Samme pastor Krahe var ikke ret afholdt, og hans efterfølger måtte klage til biskoppen over, at forgængerens kiste tre måneder efter hans død stadig stod i præsteværelset, så det ikke kunne bruges. Så først blev han begravet.


Degnestolen
I korets sydside står den gamle degnestol med skuffe beregnet til opbevaring af salmebog og protokol over indskrevne nadvergæster.

 


Kirkeskibene
Kirken har to kirkeskibe. Skibet i koret, tremasteren Aron, er skåret 1928-29 af Lars Poulsen, Odense, og bærer amerikansk flag, fordi det har hængt i Baltimores sømandskirke 1956-76. Da denne kirke blev nedlagt i 1976, blev skibet skænket til Sdr. Bjert kirke, fordi sømandspræstens hustru stammede fra sognet.
Det andet skib i nordsiden af kirkeskibet er en nøjagtig model af barken Jonas Risting. Det er bygget om bord på skibet 1876-77 af den da 20-årige matros Carl Johs. Nielsen. Det blev skænket til kirken, da Nielsens søn også var gift med en pige fra Sdr. Bjert.


Orgelet
Kirkens orgel er indviet 12. december 2004 og er bygget af P. G. Andersen og Bruhn fra Årslev. Orgelet er på 20 stemmer på to manualer og pedal. Det er tegnet af arkitektfirmaet Borch og Svenning, Horsens. Det nye orgel er i forhold til det gamle orgel rykket frem i kirken på et pulpitur inde i kirkerummet. Organisten har ved den nye placering fået mulighed for bedre at høre menigheden og dirigere det børnekor, som er tilknyttet kirken. Balkonen er ombygget for at give mulighed for denne placering af orgelet.


Præstetavlerne
Den ældste præstetavle er sandsynligvis lavet engang i 1800 tallet. Den nyeste i begyndelsen af 1900 tallet. De fortæller historien om nogle af de mænd, der var med til at forkynde evangeliet, så der gennem århundrederne var en menighed i Sdr. Bjert.

 


Kirkegården
Sdr. Bjert kirkegård er særpræget ved at have usædvanlig mange gamle gravsteder med op til 200 år gamle sten. Desuden er den særpræget ved de mange rhododendronbuske, der lyser meget smukt op i blomstringstiden. De store bøgetræer nord for kirken kaldes ”Prinsessebøgene”, måske med en hentydning til Christian 9.s døtre.

Hvad sker der ...

Lørdag 6.maj kl. 10.30
mere

Billedalbum

Luther 2017