Børnekor

Sdr. Bjert Kirkes Børnekor er for 3. til 6. klasse.

Her bygger vi videre på spirekorsarbejdet, men man kan godt komme med i koret, selvom man ikke har sunget i Spirekoret.

Musikken er i centrum, og ved hjælp af musikken lærer vi om at lytte og samarbejde.  Vi synger salmer og sange fra alle stilarter. Vi begynder på flerstemmig sang. Vi synger glade sange og alvorlige sange og bliver fortrolige med gudstjenesten.

Børnekoret synger til ca. en gudstjeneste om måneden, og sangerne får løn for at synge til gudstjenester. Vi øver torsdag lige efter skole. Her starter vi med lidt sund mad og snak, inden vi går ind i kirkerummet.  Vi er så heldige at have nogle skønne kortanter, der kommer med mad og er klar på en snak, hvis det behøves. Korleder: Søren Andresen